Søbarberen

Det var en råkold grå og trist dag, en kold brise strøg hen over agterdækket på det 10.000 tons tunge stykgodsskib. Tågen hang tungt hen over vandet og sigtbarheden var lav. Det var i november måned, en ung matros stod og skuttede sig i kulden, medens han suttede på en halvvåd Cecil. Det var den sidste del af hans vagt og han manglede bare at få lodsen fra borde, før han kunne gå ind i messen og få varmen. De havde hoek van Holland på styrbords side og ca. en halv time til lodsens afgang. De havde ligget ved Thompson kajen i det centrale Rotterdam, med direkte adgang til det berygtede sømandskvarter Kattendrehct. Næste opholdssted var Antwerpen, før det gik sydover til varmere himmelstrøg. Tømmermændene hamrede i hidsig takt på alle sider af hans kranie, medens han forbandede det hele ad helvede til. Bessener Chenever eller indianerblod som det blev kaldt, var blevet hældt ned i halsen i en lind strøm. De havde været på Maria´s bar dagen før og for at være sikker på at det kom den rette vej, var der blevet skyllet efter med et passende antal Bavaria øl. De store tanker og den dybe filosofi var ikke det, der lige nu fløj igennem hans medtagede hoved. Han fik øje på lodsen, der kom gående i mellemgangen og knipsede cigaretskoddet overbord. Han hjalp lodsen ned af lejderen og halede den derefter op, medens lodsbåden forsvandt langsomt i tågen. Kl. var lidt over tolv da han entrede mandskabsmessen, for at få del i middagsmåltidet. Der var nogle få timer til før de ville anduve Antwerpen, men den unge matros der hed Johnny var klar til endnu en nat med full ahead på landjorden. Klar for og agter blev der råbt ind i messen. Bådsmanden stod i døråbningen og betragtede sine folk der mest af alt lignede noget, katten havde slæbt ind. Johnny der sad og sov på sin plads, fik sig møjsommeligt på benene og  iført sig sin arbejdsjakke. Han trak arbejdshandskerne over fingrene, medens de andre dæksfolk langsomt sivede ud for at tage del i fortøjningen. Medens de langsomt gjorde klar til  fortøjning af skibet, blev der snakket en del om, hvad de skulle foretage sig i land samme nat. Det bliver nok det sædvanlige, udbrød bådsen sarkastisk, det bliver uden tvivl Skipperstrassen. Der var ingen der gad at svare, alle udførte stille deres job uden den store entusiasme. Husk lige at tørne til alle mand i morgen, ikke noget med afbrændinger, for så bliver der lukket for sprutten. I kender skipperen. Skipperen var en hård hund der ikke fandt sig i den slags genvordigheder. Hvis der var afbrændinger så lukkede han for dem alle på en gang. Kasteliner røg ind på kajen, kapstan og spil snurrede standsmæssigt, skibet blev fortøjet og falderebet sat. Hovedmotorens brummen gik ned i omdrejninger og forsvandt hen i det uvisse. Sømandspræsten stod klar på kajen og kom ombord med det samme at landgangen var sat. Han gik i messen og delte aviser ud på bordene. Er der nogen der skal med op på sømandskirken i aften? spurgte han folkene, medens han kikkede rundt. Der var flere inklusive Johnny der modtog invitationen med et ja. Sømands-