Denne historie er bygget op om tre virkelige personer, hvis identitet er dækket  af fiktive navne. Det skal så retfærdiggøres at handlingen overgår virkeligheden, hvori meget er ren fiktion, men miljøet og personlighederne det er bygget op om bestod og mange episoder er trukket ud af det virkelige liv i midten af 70´erne.

                               
Skomagerdrengene
                                                                   

  Hvis man stod og lurede ind i den om end ikke faldefærdige men så meget lidet velholdte bygning, ville man opdage, at her var der tre gutter der matchede med hinanden, skønt de var ligeså forskellige som dagen den er lang. Stedet var en tre etagers bygning i en baggård nærmest en ældre industriejendom fra en svundet tid i det indre Århus. Det var en mandag formiddag i juni måned og der var småkoldt og blæsende udenfor. Hvis man kiggede ind kunne man se et rum på ca 250 kvm. med en masse store tunge nærmest antikvariske maskiner, hvor nogle af dem arbejdede. Det halve af den ene ende af rummet var fyldt op med gamle bildæk, der var stablet op oven på hinanden. I den anden ende var der lavet noget der skulle forestille et kontor. D.v.s. at den sidste del af rummet ca.30 kvm. var delt fra det andet med nogle skillevægge, hvor der var placeret en stor rude, så man kunne kigge ud. Det hele blev så oplyst af nogle neonrør, der var skruet op i loftet og gav nok for nogen et noget skummelt lys og for andre deriblandt vore tre venner en vis portion hygge. Udenfor på gårdspladsen var der ligeledes fyldt op med gamle bildæk, de lå der og flød i et hjørne, medens porten i forhuset var den eneste indgang til bygningen. Ovenpå skomagerfabrikken som det  jo var, lå der ligeledes to andre mindre virksomheder, som jeg her ikke skal komme nærmere ind på.
  Skomager Palle som var ejer og leder af stedet var en ung slank mand midt i tyverne og efterkommer af en familie der vistnok kom fra Thy, der havde været skomagere i generationer. Palle var en muskuløs og stærk ung mand der ikke gik af vejen for noget. For det meste var han en gemytlig og smilende ung mand der elskede spas og løjer, men temperamentet kunne godt tage overhånd, især hvis der var kommet for meget flydende indenbords. Palle var gift med Anne en sød og smilende kvinde der til tider sørgede for at Palle fik sin daglige antabus. Det var nu ikke altid, at hun huskede det, og kunne han komme af sted med det, snød han gerne. Arbejd! var et ord han tit og ofte råbte ud over rummet, når han syntes at hans undersåtter Bo og Bette Bøv tog for mange ølpauser. Det tog de nu ikke særlig højti