Alham Estabaz

Det gode skib  lad os kalde det Asta Maron, lå på værft i Svendborg. Der var ingen kok ombord, så folkene måtte klare sig som de nu bedst kunne, men det var nu meget almindeligt på værft. Normalt måtte mandskabet ikke bo ombord under værftsophold, men det blev der set stort på, selvom der oftest var lukket for vandet og man måtte i land for at forrette sin nødtørft. Torben en stor og til tider noget brøsig herre, var kok for motormændene. D.v.s. han lavede maden og gjorde bakstørn i motormændenes og maskinmestrenes aptering. De var fire motormænd i denne afdeling og blandt dem var der en mørklødet herre fra de sydlige himmelstøg: Alham Estabaz. Alham Estabaz var en noget munter fyr der til tider godt kunne lide en tår over tørsten. Det vides egentlig ikke om han var født af muslimske forældre, men han undsagde i hvert fald aldrig, hverken spiritus eller svinekød. Han snakkede godt dansk med en noget særpræget accent, der til tider godt kunne blive misforstået. Det blev han tit og ofte, med uheldighed til følge. De var ankommet til værftet dagen før og folkene havde været, som det sig hør og bør, i land for at smage på de flydende varer. Det var første arbejdsdag på værftet og som så ofte før var dagen derpå noget hængende og tankevirksomheden nede på dead slow. Alham sad lidt og hang over en øjeåbner, medens han snakkede, formodentlig med sig selv, for der var ingen andre der lyttede, andet end Torben, der en gang imellem udbrød et: HOLD NU DIN KÆFT ALHAM.
1. mester kom ind i messen: nå drenge er vi friske? Skal man være det for at være her? Var svaret fra en af de tilstedeværende. Nej, sagde 1. Mester: men det var I da i nat, da i kom hjem og vækkede hele damperen, der var der sgu da ikke noget i vejen. Det var der ingen der svarede på og arbejdet blev uddelegeret til de forskellige, som gik til hver sin dont. Alle stempler og foringer i hovedmotorerne skulle op på begge motorerne, det var to stk. B&W 9 cylindrede trunkmotorer. De to af motormændene havde den opgave at rengøre og slipe alle udstødsventilerne, medens Donkeymanden blev sat til forskellige andre opgaver såsom at overhale ventiler til kølevand og lignende.
Senere på dagen da folkene var ved at blive sig selv og humøret var Full Ahead var Torben i gang med aftensmaden, medens nogle matroser og Alham sad og nød en enkelt bajer. Torben rørte rundt i farsen, da han opdagede at han manglede danskvand til sin frikadellefars. Der er åbenbart nogle der synes, at man ikke kan lave frikadeller uden danskvand. Alham, sagde Torben, kan du ikke gå op til en eller anden købmand og købe en danskvand. Alham der altid var tjenestevillig også på grund af hans store respekt for den frygtindgydende Torben, sprang op af stolen parat til at træde til. Mærkeligt nok var der altid masser af øl ombord, når de gik på værft, medens sodavand var en helt anden mangelvare.