Eventyr Olsen

    Jeg befandt mig ombord på et 6.ooo tons stort fragtskib, hvor jeg  på mit kammer var i færd med at pakke min kuffert. To timer var der til Ålborg, og det var et pragtfuldt vejr at afmønstre i. Det var ca. en måneds tid siden, jeg mønstrede i Ålborg for en enkelt rejse til Grønland som ferieafløser. Det havde været en udmærket tur. Den svenske donkeymand havde overtalt mig til at tage med ham på et 5 måneders motormandskursus i Esbjerg, når vi mønstrede af.  Vi havde sendt et ansøgningsskema til Søfyrbødernes Forbund og var herefter blevet optaget. Så nu var det bare med at komme til kaj, så vi kunne afmønstre. Den stille monotone lyd fra skruen der pisker i vandet blev brat overdøvet  af et brøl, der kom inde fra svenskens lukaf. Jeg kiggede ind, for at se hvad der skete. Dom här kvitet i kufferten min, lød det vredt fra svensken. Ja, ja, kammerat hvor der er input, er der også output. Det var hans grønlandske veninde i Jakobshavn, der havde skidt i hans kuffert. Generelt tror jeg nu ikke, at grønlandske  kvinder har for vane at gøre deres nødtørft i kufferter. Men når man låser dem inde i flere dage, vil der utvivlsomt opstå en situation, hvor de skal have lettet sig. Da svensken  ikke havde kammer med toilet, var det således hans kuffert, der måtte være stand in.
   Nå, men vi kom til kaj i Ålborg, hvor vi mønstrede af og tog en taxi til Slotsgade for at melde os til på forbundet. Skråt over for forbundet lå der et  sømandsværtshus, hvor vi gik over for at slukke vor tørst. Vi holdt på et par dage med fuld musik og damer, da jeg blev sendt til Frederikshavn for at påmønstre en færge som ferieafløser. Jeg sejlede ca. 20 dage mellem Frederikshavn og Oslo,  indtil det var på tide at sætte kursen mod Esbjerg Maskinmesterskole. I Esbjerg mødte jeg svensken igen efter ca. en måned.
   Da jeg ankom Esbjerg, tog jeg en taxi ned til sømandshjemmet for ligesom at sondere terrænet og få en seng for natten. Hejsa  kammerat, lød det inde fra et bord i restauranten. Det var svensken, der påkaldte sig min opmærksomhed, da jeg skred over vestibulen. Jeg vinkede til ham og gik over og satte mig ved bordet, hvor der udover ham sad en anden mand.  Det var  Mogens Friis Olsen i daglig tale kaldet Eventyr Olsen. En stor mand både i højde og drøjde ihvertilfælde ikke under 1,85m.  De 120 kg. havde han nok også rundet. Kuglerundt skaldet hoved med lidt hår ude på siderne.  Med et listigt smil på læberne og en smule bælgøjet på det ene øje. Stor cigar i munden som han tyggede på som en anden mafia boss. Udover det var han  velklædt med rene hænder og pæne negle. Pænt sprog uden bandeord, og det han mindst af alt lignede var en søfyrbøder. De fleste ville nok forveksle ham med en højerestående bankfunktionær.  Hvad jeg senere erfarede var, at han snakkede