Skæve Thorvald           
     
Vi kom daskende opad La Calle de Vallehermosa Skæve Thorvald og jeg uden noget egentlig mål. Det var tidligt på morgenen. Byen slumrede endnu. Enkelte gadefejere svingede langsomt kosten, ellers var der ikke det store fremmøde på denne tid af dagen. Disen hang stadig tungt og koldt over byen, men som sædvanlig kunne man mærke, det ville blive en varm dag.
  En enkelt mølædt hund af ubestemmelig race, sandsynligvis meget sulten, krydsede den brostensbelagte gade, hvis man ellers kunne kalde det en gade, det var dårligt, at en bil kunne passere. Gaden som oversat til dansk betyder noget henimod " den Smukke Dalgade" var stærkt overdrevet  Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi se noget som helst smukt i den. Slet ikke i dette øjeblik hvor hovedet bankede af alverdens små tømmermænd, og maven krympede sig sammen af et overdådigt misbrug og mangel på fast føde. Jeg ville nok mene, at "Den Skæve" havde det ligesådan, men han nævnede aldrig den slags. I øjeblikke som dette var det bedst ikke at  henvende sig unødigt til Thorvald. Det kunne få katastrofale følger, med uoverlagte fejlplacerede udtryk. Lad os udtrykke det således at konversationen var minimal på dette tidspunkt af døgnet.
  Vi befandt os i hovedstaden  Montevideo i Uruguay  en af de mindre hovedstæder på den sydamerikanske østkyst ved flodmundingen til Rio de la Plata. Thorvald og jeg var blevet afmønstrede, læg mærke til ordvalget, vi var blevet afmønstret fra et gammelt norsk køleskib på grund af uoverensstemmelser om forskellig opfattelse af ordet arbejde. Thorvald havde den opfattelse, at arbejde var terapi for mindre begavede. Jeg må ærligt tilstå, at jeg efter mange års tiltag og overvejelser var nået  til den samme konklusion, for at bytte arbejdets nedslidende effekt ud med en kold i skyggen. Desuden var vi havnet i calabozen, en uges tid før skibet skulle afsejle. Dertil vil jeg lige indsparke en fodnote om, at Thorvald og jeg var totalt uskyldige i dette forehavende. Vi havnede i dette dertil indrettede hul for mere eller mindre lyssky elementer af forskellige kalibre, med en vis bitter smag af konspiration.
  Vi var gået i land for at gøre nogle mindre indkøb. Efter disse compras besluttede vi os, efter en kort og i øvrigt samstemmende konference at introducere os på den første og bedste cantina. Konferencen bestod for øvrigt i, at Thorvald pegede henkastet på en bar. De bedste hensigter lå for dagen. Beslutningen om at vi højest skulle tage en øl hver, for derefter at gå ombord, blev hurtigt udvidet til to og videre til tre o.s.v. De videre beslutninger må stå hen i det uvisse. For som så mange andre gange når vi trådte på fast grund, mistede vi totalt vores identitet.